Shelter Udlejning
SHELTER UDLEJNING
Kommer du langvejs fra, eller ønsker du blot ikke at køre hjem efter en klubaften, kan du nu leje en af vores 4 sheltere i Adventure Garden.
Shelter 1-3 : 200 kr pr nat (optil 4 personer)
Shelter 1 længst ud mod vejen – Shelter 2 i midten – Shelter 3 tættest på terrassen.
Shelter 4. : 400 kr pr nat (optil 6 personer)
Shelter 4 nede i haven.
Følgende vil være gældende ved bookning af en shelter.
En person er ansvarlig for bookingen og bestemmer selv, hvem og hvor mange (optil max antal) der må overnatte i shelteren.
ALT, hvad der sker i shelteren er helt på EGET ANSVAR.
Evt. værdigenstande bør ligge i aflåst bil, ved overnatning.
Man kan først tilgå shelteren efter lukketid. Dvs. man tjekker ud som normalt og vil derefter kunne gå bagom om til haven, hvor shelterne er nummereret, så du kan se hvilken en du har booket.
Bemærk, at din overnatning er en shelter, derfor forefindes der kun den madras, som i forvejen ligger i shelteren. Derudover vil der hverken være strøm eller varme i shelteren. Madrassen kan være lidt hård for en hel nat, så udover sengetøj, kan det være en løsning også at medbringe et liggeunderlag e.lign.
Toilet/bad er efter lukketid, kun muligt i vores toiletvogn, som er placeret på parkeringsområdet ved klubben.
Man skal forlade shelteren senest kl. 10.00 dagen derpå og man skal naturligvis rydde pænt op efter sig.
Dvs. ingen skrald må efterlades.
Rygning er absolut FORBUDT i alle shelters, samt hele Adventure Garden området. Har man brug for at ryge, henviser vi til askebægeret ved toiletvognen.
Det er ikke tilladt at ”fortsætte festen” efter kl. 02.00. Der skal være helt ro i haven senest kl. 03.00 – både af hensyn til naboer, men også til de øvrige gæster der evt. overnatter i de andre sheltere.
Bemærk: Overtrædelse af ordensreglerne, vil medføre regning for evt. ekstra oprydning/rengøring, samt ophør af muligheden for at booke shelteren fremover.
SÅDAN BOOKER DU EN SHELTER:
Send en email til : info@tucanclub.dk om du ønsker at leje en shelter til enten 4 eller 6 personer og gerne et ønsket nummer.
Vi bekræfter herefter om der er ledige sheltere på den pågældende aften, hvorefter du skal betale STRAKS efter booking på Mobilepay.
Nummeret du skal overføre til, sendes i bekræftelsen.
Når du modtager denne bekræftelse, vil du samtidig skulle sende et screenshot af overførslen, så vi kan se at du har betalt.
BEMÆRK AT DER IKKE ER FORTRYDELSESRET PÅ DENNE OVERFØRSEL – OGSÅ SELVOM DU IKKE DUKKER OP.
Der er måske også plads til at være spontan. Har du måske allerede dit sengetøj i bilen og spontant trænger til en overnatning, så spørg i tjek-ind, om der evt. er ledige sheltere. Er der det, vil du selvfølgelig kunne booke, samme aften.